| |
Dato |
Begivenhed(er) |
| 1 | 1448 | - 1448—1481: Kong Christian 1.
http://www.danmarkskonger.dk/konge34.htm
|
| 2 | 1481 | - 1481—1513: Kong Hans
http://www.danmarkskonger.dk/konge35.htm
|
| 3 | 1513 | - 1513—1523: Kong Christian 2.
http://www.danmarkskonger.dk/konge36.htm
|
| 4 | 1523 | - 1523—1533: Kong Frederik 1.
http://www.danmarkskonger.dk/konge37.htm
|
| 5 | 1534 | - 1534—1559: Kong Christian 3.
http://www.danmarkskonger.dk/konge38.htm
- 1534—1536: Grevens Fejde
Grevens Fejde var en borgerkrig i Danmark i 1534-1536. Den foregik under reformationsoprøret. Ved borgerkrigens afslutning indførtes Reformationen i Danmark. Krigen brød ud i 1534, da hansestaden Lübeck efter Kong Frederik 1.'s død søgte at øge sin magt i Norden gennem et forsøg på at genindsætte Kong Christian 2. på tronen. Det medførte flere bonde- og borgeroprør, da Christian 2. nød stor støtte blandt almuen i Danmark. Blandt andre støttede København og Malmø den tidligere konge. Sit navn fik fejden efter Grev Christoffer af Oldenburg, som anførte Lübecks styrker.
På den modsatte side stod den danske adel og den højere præstestand. De ville ikke have Christian 2. tilbage og støttede Frederik 1.'s søn Hertug Christian (3.). Borgerkrigen endte i 1536 med sejr til Christian 3. og adelsvældet, som gik styrket ud af konflikten.
http://da.wikipedia.org/wiki/Grevens_Fejde
|
| 6 | 1559 | - 1559—1588: Kong Frederik 2.
http://www.danmarkskonger.dk/konge39.htm
|
| 7 | 1563 | - 30 maj 1563—13 dec. 1570: Den Nordiske Syvårskrig
Den Nordiske Syvårskrig blev udkæmpet mellem 1563 og 1570. Begge parter gik i krig med stor entusiasme: På den ene side Danmark-Norge (med deres allierede Polen og Lübeck); på den anden side Sverige.
http://da.wikipedia.org/wiki/Den_Nordiske_Syv%C3%A5rskrig
|
| 8 | 1588 | - 1588—1648: Kong Christian 4.
Christian var kun 11 år da hans far Frederik 2. døde. De første år indtil kroningen i 1596 blev landet styret af et rigsråd.
Christians udnævnelse fandt sted i juli 1596 af rigsrådet. Den 17.august underskrev han sin håndfæstning og få dage senere satte Sjællands biskop den pragtfulde kongekrone, som i dag kan ses på Rosenborg, på kongens hoved.
Læs mere:
http://www.danmarkskonger.dk/konge40.htm
|
| 9 | 1611 | - 1611—1613: Kalmarkrigen
Kalmarkrigen var en krig udkæmpet mellem Danmark og Sverige i årene 1611–13 på grund af Sveriges forsøg på at bryde Danmarks monopol på handelen med Rusland og uenigheder om Finmarks fremtidige statslige tilhørsforhold. Den var sidste gang Danmark forsøgte at underlægge sig Sverige og dermed genetablere Kalmarunionen. I løbet af krigen forsøgte Christian 4. både at erobre Småland og gennemførte det sidste danske forsøg på at erobre Stockholm, men krigen endte trods et generelt dansk overtag uden svenske territoriale afståelser.
http://da.wikipedia.org/wiki/Kalmarkrigen
|
| 10 | 1618 | - 1618—1648: Trediveårskrigen
Dansk deltagelse i 1625-1629 (del af Kejserkrigen) og 1643-1645 (Torstenson-krigen)
|
| 11 | 1648 | - 1648—1670: Kong Frederik 3.
http://www.danmarkskonger.dk/konge41.htm
|
| 12 | 1660 | - 1660—1848: Enevælden
Enevælde (også absolutisme eller autokrati) betegner styreformen i de fleste europæiske stater fra 1600-tallet til begyndelsen af 1800-tallet, hvor monarken har uindskrænket regeringsmagt.
Enevælden i Danmark-Norge blev indført efter en række politiske uroligheder i 1660 under Frederik 3. og afskaffet i 1848 ved en fredelig revolution efter Christian 8.s død.
|
| 13 | 1670 | - 1670—1699: Kong Christian 5.
http://www.danmarkskonger.dk/konge42.htm
|
| 14 | 1675 | - 1675—1679: Skånske Krig
Christian den 5. prøvede at generobre Skåne, Blekinge og Halland, som han tabte ved roskildefreden i 1658. Christian den 5. erklærede derfor krig mod Sverige den 1. september 1675. Det siges, at den Skånske krig er en af de blodigste krige i Danmarkshistorien. Christian den 5. taber og vinder ikke Skåne tilbage.
Læs mere på Wikipedia
|
| 15 | 1683 | - 15 apr. 1683: Danske Lov
Danske Lov er titlen på en lovbog fra 1683, er grundlaget for den danske lovgivning. Hovedparten af bestemmelserne er afløst af nyere love. Der er dog en række bestemmelser, som stadig bruges, fx Danske Lov 3-19-2 som bestemmer, at en arbejdsgiver hæfter for det erstatningsansvar en ansat måtte pådrage sig i forbindelse med arbejdet.
|
| 16 | 1699 | - 1699—1730: Kong Frederik 4.
http://www.danmarkskonger.dk/konge43.htm
|
| 17 | 1700 | - 1700—1721: Store Nordiske Krig
Den Store Nordiske Krig (også Store Nordiske Krig) var en krig i Nordeuropa, der startede som en reaktion mod Sveriges stormagtsdrømme, ved at Rusland, ledet af Peter den Store, Sachsen-Polen under August den stærke og Frederik 4.s Danmark indgik en alliance for at reducere svenskernes magt omkring Østersøen. I begyndelsen havde svenskerne store fremgange, men krigen trak ud og endte med at betyde enden på den svenske stormagtstid.
http://da.wikipedia.org/wiki/Den_Store_Nordiske_Krig
|
| 18 | 1730 | - 1730—1746: Kong Christian 6.
http://www.danmarkskonger.dk/konge44.htm
|
| 19 | 1733 | - 1733—1788: Stavnsbåndet
Stavnsbåndet blev indført i 1733 efter ønske fra godsejere og militær. Det bandt mænd mellem 14 og 36 år til at blive boende på det gods eller herregård, hvor de var født. Der var dog mulighed for at købe fripas, så stavnsbåndet var i praksis næppe særligt bindende for de bedrestillede, dvs. bønderne og deres sønner.
Aldersgrænserne blev ændret i tre omgange. I 1739 til 14-36 år, i 1742 til 9-40 år og i 1764 til 4-40 år.
|
| 20 | 1746 | - 1746—1766: Kong Frederik 5.
http://www.danmarkskonger.dk/konge45.htm
|
| 21 | 1766 | - 1766—1808: Kong Christian 7.
http://www.danmarkskonger.dk/konge46.htm
|
| 22 | 1769 | - jul. 1769: Første Folketælling
Den første folketælling i Danmark blev gennemført i 1769. Den viste, at der på det tidspunkt var 797.584 indbyggere i kongeriget Danmark, hvoraf de 80.000 boede i København
|
| 23 | 1788 | - 23 aug. 1788—12 nov. 1788: Tyttebærkrigen
Tyttebærkrigen var en krig mellem Danmark-Norge og Sverige i august-november 1788.
http://da.wikipedia.org/wiki/Tytteb%C3%A6rkrigen
|
| 24 | 1801 | - 1801—1814: Englandskrigene
Englandskrigene er den almindelige betegnelse for Danmark-Norges deltagelse i Napoleonskrigene.
- 2 apr. 1801: Slaget på Reden
Slaget på Reden var et søslag, der blev udkæmpet den 2. april 1801 mellem en britisk flåde under kommando af admiral Sir Hyde Parker og en dansk-norsk flåde under kommando af Olfert Fischer forankret ud for København. Selve angrebet blev anført af admiral Horatio Nelson, som er gået over i historien for at have afvist Parkers ordre om at trække sig tilbage under slaget. I stedet ødelagde Nelson en stor del af den danske flåde, inden Danmark-Norge accepterede en våbenhvile.
|
| 25 | 1807 | - 2 sep. 1807—5 sep. 1807: Københavns bombardement og flådens ran
Københavns bombardement var en terrorbombning, som fandt sted i 1807 under Englandskrigene og varede fra den 2. til den 5. september. Belejringen af København var et resultat af britisk krav om overgivelsen af Danmarks flåde til briterne, der frygtede at Kronprins Frederik ville overgive flåden til franskmændene mod Storbritannien. Den britiske flåde blev ledet af admiral James Gambier og landstyrken på 18.000 mand, fortrinsvis briter og tyskere, af general Lord Cathcart.
I slutningen af oktober afsejlede briterne med hele den danske flåde. 80 krigsskibe og 243 transportskibe sejlede nordud gennem Sundet.
|
| 26 | 1808 | - 1808—1839: Kong Frederik 6.
http://www.danmarkskonger.dk/konge47.htm
|
1755 - 1824 (69 år)