Katrine Marie Pedersdatter

Kvinde ca. 1787 - Ja, dato ukendt


Tavlebredde:      Opdater

Tidslinje



 
 
 




   Dato  Begivenhed(er)
1660 
  • 1660—1848: Enevælden
    Enevælde (også absolutisme eller autokrati) betegner styreformen i de fleste europæiske stater fra 1600-tallet til begyndelsen af 1800-tallet, hvor monarken har uindskrænket regeringsmagt. Enevælden i Danmark-Norge blev indført efter en række politiske uroligheder i 1660 under Frederik 3. og afskaffet i 1848 ved en fredelig revolution efter Christian 8.s død.
1733 
  • 1733—1788: Stavnsbåndet
    Stavnsbåndet blev indført i 1733 efter ønske fra godsejere og militær. Det bandt mænd mellem 14 og 36 år til at blive boende på det gods eller herregård, hvor de var født. Der var dog mulighed for at købe fripas, så stavnsbåndet var i praksis næppe særligt bindende for de bedrestillede, dvs. bønderne og deres sønner. Aldersgrænserne blev ændret i tre omgange. I 1739 til 14-36 år, i 1742 til 9-40 år og i 1764 til 4-40 år.
1766 
  • 1766—1808: Kong Christian 7.
    http://www.danmarkskonger.dk/konge46.htm
1788 
  • 23 aug. 1788—12 nov. 1788: Tyttebærkrigen
    Tyttebærkrigen var en krig mellem Danmark-Norge og Sverige i august-november 1788. http://da.wikipedia.org/wiki/Tytteb%C3%A6rkrigen
1801 
  • 1801—1814: Englandskrigene
    Englandskrigene er den almindelige betegnelse for Danmark-Norges deltagelse i Napoleonskrigene.
  • 2 apr. 1801: Slaget på Reden
    Slaget på Reden var et søslag, der blev udkæmpet den 2. april 1801 mellem en britisk flåde under kommando af admiral Sir Hyde Parker og en dansk-norsk flåde under kommando af Olfert Fischer forankret ud for København. Selve angrebet blev anført af admiral Horatio Nelson, som er gået over i historien for at have afvist Parkers ordre om at trække sig tilbage under slaget. I stedet ødelagde Nelson en stor del af den danske flåde, inden Danmark-Norge accepterede en våbenhvile.
1807 
  • 2 sep. 1807—5 sep. 1807: Københavns bombardement og flådens ran
    Københavns bombardement var en terrorbombning, som fandt sted i 1807 under Englandskrigene og varede fra den 2. til den 5. september. Belejringen af København var et resultat af britisk krav om overgivelsen af Danmarks flåde til briterne, der frygtede at Kronprins Frederik ville overgive flåden til franskmændene mod Storbritannien. Den britiske flåde blev ledet af admiral James Gambier og landstyrken på 18.000 mand, fortrinsvis briter og tyskere, af general Lord Cathcart. I slutningen af oktober afsejlede briterne med hele den danske flåde. 80 krigsskibe og 243 transportskibe sejlede nordud gennem Sundet.
1808 
  • 1808—1839: Kong Frederik 6.
    http://www.danmarkskonger.dk/konge47.htm
1839 
  • 1839—1848: Kong Christian 8.
    http://www.danmarkskonger.dk/konge48.htm
1848 
  • 1848—1863: Kong Frederik 7.
    http://www.danmarkskonger.dk/konge49.htm
  • 24 mar. 1848—2 jun. 1850: Treårs krigen (1. Slesviske krig)
    Treårskrigen eller 1. Slesvigske krig fra 1848 til 1850 var en borgerkrig. Den er i Tyskland også kendt som den Slesvig-Holstenske krig. Det var en dansk borgerkrig, der havde sin årsag i den spændte situation i den danske helstat i 1848. De tysksindede, nationalliberale slesvig-holstenere krævede Slesvigs og Holstens løsrivelse fra Danmark og sammenslutning til en tyskpræget slesvig-holstensk stat. Den danske, nationalliberale ejderpolitik sigtede mod en adskillelse af hertugdømmerne, det vil sige at Slesvig som dansk skulle integreres mere eller mindre i Kongeriget Danmark, mens Danmark ville give afkald på det rent tyske Holsten (og Lauenburg). Den slesvig-holstenske oprørshær kæmpede mod den danske regering. Samtidig var den en af 1800-tallets første nationalitetskrige. De storpolitiske interesser og Preussens indblanding gjorde krigen til et internationalt spørgsmål. http://da.wikipedia.org/wiki/Tre%C3%A5rskrigen
10 1849 
  • 5 jun. 1849: Danmarks Riges Grundlov
    Danmarks Riges Grundlov er en dansk lov oprindelig fra 1849, den er siden ændret i 1866, 1915, 1920 og 1953, samt forsøgt ændret i 1939. Den betragtes traditionelt som den højeste lovgivning i det danske rige.[1] Grundloven udgør sammen med Kongeloven, Tronfølgeloven og til en vis grad selvstyreordningerne på Færøerne[2] og i Grønland[2] de centrale dele af den danske forfatning. Den første Danmarks Riges Grundlov blev underskrevet 5. juni 1849 af Frederik 7., hvormed styreformen i Danmark ændredes fra enevælde til konstitutionelt monarki.
11 1863 
  • 1863—1906: Kong Christian 9.
    Christian 9. kaldet Europas svigerfar, født på Gottorp Slot d.8. april 1818, søn af hertug Vilhelm af Slesvig- Holsten- Sønderborg- Glücksborg og Louise Caroline. Blev i 1842 gift med Louise af Hessen-Kassel (1817-98). Hun var datter af landgreve Vilhelm af Hessen-Kassel. Dronning Louise blev kaldt Europas svigermoder, hun sørgede for at deres børn fik en god uddannelse, og det lykkedes at få børnene gift ind i europæiske kongehuse. Frederik 8. senere konge Alexandra, (1844-1925) i 1863 gift med Edward 7. af England Vilhelm, (1845-1913) konge af Grækenland i 1863, under navnet Georg 1. Gift med Olga af Rusland i 1867. Dagmar, (1847-1928) Russisk kejserinde under navnet Maria Feodorovna, da hun blev gift med kejser Alexander af Rusland. Thyra, (1853-1933) Valdemar, (1858-1939) http://www.danmarkskonger.dk/konge50.htm
12 1864 
  • 1 feb. 1864—20 jul. 1864: 2. Slesviske krig (1864)
    http://da.wikipedia.org/wiki/2._Slesvigske_Krig